✨ Kreativ ✨
Har du en ’sød tand’ og er du glad for at være i et køkken, så meld dig til Kager og bagværk.
Kager & søde sager – Nyhed
På dette hold vil vi bage forskellige kager og søde sager, og der vil være noget at lære for både nybegyndere og mere erfarne deltagere/elever. Igennem forløbet/sæsonen vil vi prøve kræfter med klassiske konditorkager samt mere moderne kager. Vi vil arbejde med forskellige smage og sammensætninger – og ikke mindst med pyntning og de fine, smukke detaljer, som kendetegner konditorkager.
Du vil lære tips og tricks, der gør dig mere sikker, når du bager, samt hvordan du kan redde ting, hvis noget går galt – for på holdet her er der plads til sjov, til at lave fejl og til at blive dygtigere.
Elsker du at være kreativ i køkkenet? At glæde dine kære med det, du bager? Eller måske at ’nørde’ bagning?
Så er dette hold lige noget for dig! Her bliver du en del af et fællesskab med andre unge og en underviser, der deler din passion.
PS! Vores instruktør fik en sølvmedalje for sin svendeprøve og har været en del af det danske bagerlandshold i 5 år. I 2019 var Katrine gæst i Den store Bagedyst for at vise deltagerne, hvordan man laver en 4-fletning.
Max. 16 deltagere.