Gå til sideindhold
Instagram logo Facebook logo Klik her for at lave en søgning på siden

E303 - Bordrollespil 16-19

Info
Tænk hvis du selv kunne bestemme handlingen i din yndlingsfilm eller -bog og selv være med i den! Sådan er det i bordrollespil.
Tidsrum: Ons. 16:00-19:00
Startdato: 2. september 2026
Slutdato: 9. december 2026
14 undervisningsgange
Aldersgruppe: 12-18 år
Maks. elever: 20
Tilmelding fra: 29. juni 2026 kl. 09:00
Tilmelding til: 2. september 2026
Tilmeldingsstatus: Åbent for tilmelding

Mødetider
Tilføj til kalender Tilføj til kalender

Undervisere: Nina Ramløse
Vognporten Ungdomshus
placeholder placeholder
Lokale B
placeholder placeholder
Sanct Jacobsvej 1E
2750 Ballerup

Tilmeld dig

Bordrollespil

Tænk hvis du selv kunne bestemme handlingen i din yndlingsfilm eller -bog og selv være med i den! Sådan er det i bordrollespil.

 

I bordrollespil mødes vi rundt om et bord og udvikler en historie i fællesskab. Spillerne opfinder karakterer – nærmest som roller i et skuespil – og en spil-leder eller game master dirigerer handlingen igennem en række situationer og konflikter, som skal løses.

 

Nogle gange skal der rulles med terninger – for det er ikke sikkert, at troldmanden vil give os sin magiske stav, eller at vi kan stjæle troldens skat - uden at dragen vågner…

 

På holdet taler vi om forskellige måder at spille bordrollespil på, hvordan de gode rammer for et spil sættes, og om hvordan man kreativt og i fællesskab kan fortælle en god historie. Vi kommer rundt om forskellige regelsystemer, og du vil få nogle helt konkrete fif, du kan trække på i dit næste eventyr.

 

Og så spiller vi naturligvis – som udgangspunkt Dungeons & Dragons 5e (2014).

 

Bordrollespil er et forpligtende fællesskab, hvor vi som gruppe samarbejder om at løse de udfordringer, spillet byder på. Vi regner derfor med, at du kommer hver gang, og at du er klar til at lære, hvordan du bliver en bedre rollespiller.

 

Så spil med og lev dig ind i en verden fuld af helte og uhyrer, orker og elvere, spioner og snigmordere og få inspiration til dit næste TTRPG (tabletop roleplaying game) med vennerne – uanset om du er spiller eller spil-leder, nybegynder eller garvet rollespiller.

Holdet er opdelt i to, henholdsvis kl. 16-19 og kl. 18-21 med fællestid for alle i overlappet.

Første spilgang er onsdag d. 2. september, hvor alle mødes kl. 18.

Apricore logo