Interesserer du dig for alt det, der foregår bag scenen? Scenografien, rekvisitterne, makeup, kostumer, lyd/lys og afvikling af en forestilling? Og al den magi og praktik, der gør at publikum får en fornemmelse af at blive taget med ind i en anden verden?
Så kan du tilmelde dig musicalholdets backstagehold og være med til at arbejde på alt det sjove og spændende, der sker bag scenen.
I begyndelsen af sæsonen vil der være nogle workshopdage, hvor du kan lære om rekvisitkonstruktion og dermed hjælpe med at lave forestillingens rekvisitter. Senere når vi kommer tættere på forestillingen, vil der være en masse afviklingsopgaver bag scenen.
På backstageholdet kan du selv være med til at bestemme, hvad du vil hjælpe til med.
Årets musical – ”Den andens liv ”
En 50’er musical om to forbyttede skæbner.
Da to børn bliver forbyttet ved fødslen under 2. verdenskrig, vokser den ene op på et herskabeligt gods, mens den anden tilbringer sin barndom på et børnehjem. Som teenagere mødes de tilfældigt, og snart opdager de en sandhed, der vender op og ned på alt, hvad de troede, de vidste om sig selv.
Den andens liv er en rørende og underholdende fortælling om klasseforskelle, kærlighed, identitet og drømme. Med ikoniske 50'er-hits fra blandt andre Elvis Presley og tidens største danske og internationale kunstnere bringes publikum tilbage til en tid med rock'n'roll, store følelser og livsforandrende valg.
Praktisk info
Vi glæder os til at se dig i Stenladen, Lautrupvej 8 2750 Ballerup.
Vi har infomøde
søndag d. 23. august kl. 14.00-17.00
Kom og vær med. Det bliver kæmpestort og vildt sjovt.
Du vil ikke fortryde det!